Loading...

Christine, Psykoterapeut i kognitiv adfærdsterapi MPF.

Jeg tilbyder individuel samtaleterapi til behandling af alle former for angst, stress, depression og udfordringer med selvværd og selvtillid samt selvudvikling.  Samtaler og forløb bliver tilpasset efter dine ønsker. 

Kontakt mig for en uforpligtende indledende samtale.

Jeg kan primært tilbyde terapitider aften og weekender.

Kontakt:

tlf: 29432373

Email: petersenchris19@gmail.com

 
 

Priser

60 minutters terapi – 750 kr.

60 minutters terapi med studierabat - 500 kr.

Jeg indleder altid et samtaleforløb med en gratis for-samtale over telefonen, så vi sammen kan vurdere, om terapien er noget for dig. 

Afbud meldes senest 48 timer inden vores aftale.



Om Christine

Jeg har en 4-årig psykoterapeutuddannelse fra Wattar Gruppen i København. 
Derudover er jeg kandidat i pædagogisk psykologi og uddannet lærer. 
Jeg har bred erfaring med samtaleterapi og behandling af både voksne og unge.

Om kognitiv terapi

Kognitiv terapi er en meget anvendt, virkningsfuld og struktureret terapiform til behandling af blandt andet angst, stress og depression.

I kognitiv terapi arbejder man med at finde frem til og ændre negative og uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, idet man tager udgangspunkt i, at vores tanker, følelser og handlinger er forbundet og påvirker hinanden, og at negative tankemønstre kan føre til psykiske problemer og udfordringer.

Hvert enkelt forløb tager udgangspunkt i dine individuelle mål, ønsker og behov. I samtalerne arbejder vi med, hvordan dine tanker, følelser og kropsfornemmelser påvirker hinanden, og hvordan du kan bruge den viden til at lave konkrete ændringer i dit liv og løse aktuelle problemer.
Terapien er også for dig, som ønsker at få en større forståelse for dig selv, dine reaktionsmønstre og retning i livet eller måske kæmper med et lavt selvværd.


I samtalerne anvender jeg de grundlæggende teknikker inden for kognitiv adfærdsterapi, men supplerer også med teknikker fra nyere kognitive terapiretninger såsom ACT og Compassion Focused Therapy.

 

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening